Vi ser ind i en valgkamp med kaos, både i rød og blå blok

Hele det politiske landskab er igang med at blive udfordret, både i rød og blå blok. Vi ser derfor ind i en spændende valgkamp – både før og efter valget.

I går gik Søren Pape ud og meddelte at han nu var statsministerkandidat. Udmeldingen er ikke overraskende, snarere forventet efter mange måneders meningsmålinger, hvor Konservative har været større end Venstre. For de Konservative er det en kæmpe ændring i deres identitet, og det ville være en kæmpe sejr hvis de kunne erobre statsministerposten.

Omvendt er det for Venstre det værste der kunne ske. De er i forvejen i krise efter først Lars Løkke har stjålet vælgere, og nu ser det også ud til at Inger Støjbergs parti brager ind i Folketinget. Venstre fremstår svagt og det samme gør deres formand Jakob Ellemann-Jensen. Hvis Konservative også stjæler deres statsministerpost, så bliver det understreget at de nu er lillebror i klassen.

Det var også derfor at Venstre også samme dag spillede deres stærkeste kort, og kaldte Søren Gade hjem fra EU. Søren Gade har traditionelt set været en stemmesluger, og man håber i Venstre selvfølgelig at kunne stjæle nogle vælgere tilbage fra Konservative, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, og igen opnå at blive det største parti i blå blok. Vi må se om det lykkedes, men hanekampen mellem Konservative og Venstre kan gå hen og blive meget giftig i den kommende valgkamp.

Det står ikke bedre til i rød blok. De Radikale har truet med at vælte Mette Frederiksens Regering, hvis ikke hun udskriver valg. Hvis Mette Frederiksen gør det, accepterer hun den præmis for udmeldingen for De Radikale, at hun er magtfuldkommen. Hvis hun ikke gør det, risikerer hun den totale ydmygelse hvis De Radikale Venstre vælter hende. Hvordan kan Mette Frederiksen undgå at tabe ansigt i dette? Og hvordan skal de to partier kunne samarbejde efter valget?

Det er svært at spå om hvordan det hele ender, og det vil være afgørende hvordan mandaterne falder, og hvor mange af de små partier der ikke kommer ind i Folketinget.

Øremærket barsel er godt for fædrene, mødrene og ikke mindst børnene

Der er indført nye barselsregler som rammer kommende børnefamilier. Men i sidste ende er det godt for alle parter.

Der er indført nye barselsregler, som skal ligestille barselsreglerne for mænd og kvinder. Det skulle man tro de fleste ville støtte op om, men det har for at sige det mildt fået en blandet modtagelse. Nogle argumenterer for at der er tale om detailstyring af familierne, andre for at det går ud over mødrene og nogle at det vil føre til tabte ugers barsel.

Med de nye regler får både mor og far nu hver øremærket 11 uger ud af de 48 ugers barsel, mens de 26 uger kan deles som familien finder bedst. Dette er en ændring fra de nuværende regler hvor 14 uger var øremærket til mor, 2 uger øremærket til far og 32 uger kunne deles som familien finder bedst.

Men kan staten tillade sig at blande sig i hvordan familien vil dele barselsugerne imellem sig? Ja, selvfølgelig kan de godt det. Der er ikke noget forkert i at der skabes incitamenter til at for at fremme et ønske om mere ligestilling på barselsområdet. Specielt ikke når vi tænker på at der følger en ydelse med til denne rettighed.

Og vi må bare indse, at det for nogle fædre måske vil være en hjælp, at der er et incitament til at de også holder noget barsel, fremfor at de skal overtale deres arbejdsgiver og partner til at de også kan holde barsel. Samtidig er det veldokumenteret at kvinderne taber noget på den konto, at de river en længere tidsperiode ud af deres arbejdsliv. Tab af erfaring. Tab af pension. Tab af løn. Det er kun fair at fordelingen bliver mere lige her.

Nogle argumenterer også for, at det vil gå ud over familierne, fordi de ikke har råd til at faderen går på barsel, fordi han tjener mere end moderen. Det synes jeg er et dårligt argument, fordi for det første kræver det også prioriteter i familien at gå på barsel og for det andet skal vi da ikke acceptere at indrette vores samfund efter manglende ligeløn.

Ligestillet barsel er godt for både far, mor og barnet. For faderen fordi han får bedre muligheder for at få barsel med sit barn. Det er også godt for barnet. For moderen fordi vi i højere grad får ligestillet den skævhed der var på arbejdsmarkedet, når det kommer til barsel.

Et parti i gang med en nedsmeltning

Det virkelige problem i Dansk Folkeparti handler om arbejdsmiljø og trivsel og det har Morten Messerschmidt slet ikke fokus på.

Senest næste sommer skal vi have næste Folketingsvalg, og det bliver formentlig en de mest spændende valg i nyere tid. Den blå blok er i gang med et stort opbrud, Dansk Folkeparti er i gang med en nedsmeltning og så er der kommet to nye partier der skal kæmpe om de samme vælgere.

Det er uden tvivl Dansk Folkeparti’s deroute de seneste år der kommer mest som en overraskelse for mig. Jeg husker Folketingsvalget fra 2015 hvor partiet stormede ind som det andetstørste parti i Folketinget, og den daværende formand Kristian Thulesen Dahl blev fejret som den store sejrherre. Forventningerne til resultatet var store blandt partiets medlemmer, hvor mange forventede at den store sejr skulle veksles til ministerposter for partiet. Det kom som bekendt aldrig til at ske, og det var nok også en af de største fejl partiet begik.

Nu sidder vi i dag og taler om at det faktisk er realistisk at Dansk Folkeparti ryger helt ud af Folketinget til næste valg. De seneste års uro har tæret hårdt på partiet, hvor specielt folketingsmedlemmerne er flygtet fra partiet. De 37 mandater de fik ved valget i 2015 blev reduceret til 16 mandater ved valget i 2019, og på bare få dage er der nu kun 6 mandater tilbage. Det slutter formentlig heller ikke her, fordi efterhånden er der ingen der tror på at Kristian Thulesen Dahl bliver i Dansk Folkeparti frem til næste valg.

Hvad er gået så galt i partiet, der vel dårligt kan kalde sig et Folkeparti mere?

Set udefra har specielt de seneste ugers uro i Dansk Folkeparti været decideret pinlig. Det ene efter det andet folketingsmedlem forlader partiet, og de smækker alle med døren. Samtidig sidder andre medlemmer af partiet og hepper på at få Kristian Thulesen Dahl til at gøre det samme.

På Twitter kunne vi se folketingskandidat for Dansk Folkeparti Nana Harring kalde Kristian Thulesen Dahl for en tøsedreng. Nok en reference til Kristen Poulsgaards udtalelse tilbage i 1995, da han kaldte blandt andet Kristian Thulesen Dahl for tøsedreng. Efterfølgende retweetede både tidligere EU-parlamentsmedlem Anders Vistisen og Pia Kjærsgaard dette, og hele denne sag får Dansk Folkeparti til at fremstå som et parti med mobning og meget dårlig arbejdsklima. I virkeligheden illustrerer det tweet meget godt den situation Dansk Folkeparti er i, fordi de ting der ses i disse dage i Dansk Folkeparti minder meget om de ting man så i Fremkridtspartiet tidligere, lige inden Dansk Folkepartis fødsel.

Nu har resterne af Dansk Folkeparti fået sin vilje. I går meddelte Kristian Thulesen Dahl at han havde meldt sig ud af partiet, og i dag kunne vi så læse at det var ikke for at komme over i Danmarksdemokraterne, men i stedet endte det med han blev direktør for Port of Aalborg. Dermed står dem der “mobbede” ham ud tilbage som dem der pressede Kristian Thulesen Dahl ud og beskyldte ham for bare at ville over i Ingers parti.

Når der er krise i et parti er det naturligt at rette øjnene mod ledelsen af partiet. Kigger vi på Morten Messerschmidts Facebookprofil, har han kommenteret weekendens optøjer, hvor han opfordrer de medlemmer der ikke vil DF til at sige farvel. Altså hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så find et andet sted.

Selvom det kan vise sig at blive den bedste strategi, så efterlader det ikke indtrykket af en ledelse der kigger indad. Det efterlader ikke indtrykket af en ledelse der vil ændre en dårlig kultur i partiet, som medfører et dårligt arbejdsmiljø og trivselsproblemer. Et så dårligt arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet har måttet gribe ind. Problemer hvor der også er peget på ledelsen eller personer omkring ledelsen som årsag.

For hvor kommer Morten Messerschmidts bud på hvordan han vil sikre god trivsel igen i Dansk Folkeparti? Og hvornår ser vi ham sætte en streg i sandet for for eksempel Pia Kjærsgaard, når hun selv bidrager til mobning? Hvordan skal Morten Messerschmidt nogensinde kunne føre det parti gennem krisen?

Det kan han ikke. Ved næste Folketingsvalg vil Dansk Folkeparti formentlig komme tæt på spærregrænsen, og det vil ikke være nogen overraskelse hvis de ryger helt ud af Folketinget. Vælgerne vil ved næste Folketingsvalg have rigeligt med alternativer til at stemme på Dansk Folkeparti. De vil som minimum kunne vælge mellem Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne eller Pernille Vermunds Nye Borgerlige.

Morten Messerschmidt vil ikke kunne redde Dansk Folkeparti. Han har som leder ikke fokus på arbejdsmiljøet i partiet, og derfor vil han næppe kunne genoprette partiets dysfunktionelle tilstand. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om hvad der sker, hvis Morten Messerschmidt bliver dømt i Meld og Feld sagen.